Projekt "Bedstemor tæppe"

Ja nu har jeg jo endelig lært at lave Bedstemors firkanter, så nu skal jeg igang med projektet.
Uh jeg glæder mig SÅ meget.

Jeg har overvejet farver til tæppet - Det er bestemt ikke nemt at beslutte sig og slet ikke, når man står nede i garnbutikken med alle de skønne farver :)

Jeg endte med at købe garn fra Sandnes. Det hedder Smart og er til pinde 3½, jeg hækler så på hæklenål nr 4, da jeg hækler meget fast.
Jeg har valgt farver i lime, turkis, lilla, pink og bundfarven bliver sort. Grunden til jeg har valgt disse pang farver er, at jeg ofte har nips i disse farver...

Jeg har lavet èn firkant med alle farver i, men jeg synes det bliver for spraglet, hvis jeg skal kombinere firkanter i alle farverne.
Jeg har derfor lavet 4 firkanter, hvor der kun er to pang farver i hver firkant. Det er så meningen, at jeg vil lave dem i alle mulige kombinationer og så skal de have en kant udenom i sort allesammen, som så bliver bunden i tæppet 
Jeg tror, det mere er mig på denne måde :)


1 kommentar:

  1. Det ser super godt ud!
    Følger dig spændt og skal nok få linket dig på bloggen - det gør jeg ved min "tæppe-opdatering" i morgen :)

    SvarSlet